Kondolence – Sådan viser du støtte, når nogen har mistet

Kondolere betyder at udtrykke sin medfølelse over for en person, der har mistet. Ordet stammer fra latin og betyder “gøre ondt, føle smerte”. Når nogen i vores nærhed rammes af sorg, kan det være svært at finde de rigtige ord – især af frygt for at sige noget forkert.

Hvorfor er kondolence vigtig?

Det værste for en sorgramt, udover selve tabet, er ofte undgåelse. Når kollegaer, venner eller familie ikke tør tage kontakt, kan den sørgende føle sig ensom, isoleret og forkert. Sker det på en arbejdsplads, kan det gøre det ekstra svært at vende tilbage.

At kondolere handler derfor om at bryde tavsheden og vise, at man ser og anerkender den andens sorg.

Eksempler på kondolencebeskeder

Når en ven eller bekendt har mistet:

”Jeg hører, at du har mistet din mor. Det gør mig utroligt ondt. Jeg forestiller mig, at det må være svært. Jeg tænker på dig, og hvis du har brug for at snakke eller gå en tur, er jeg her. Du behøver ikke svare nu – jeg er her, når du har brug for det. Du behøver ikke at svare, hvis overskuddet ikke er der. Jeg glæder mig til at se dig og være der for dig, når du har brug for det”.

En sådan kondolence besked kan lande et rigtig godt sted hos en sørgende. Du udtrykker medfølelse og omsorg, og du viser empatisk, at det må være rigtig svært, selvom du måske ikke selv har erfaring med sorg. Du fratager dem også et ansvar ved, at de ikke behøver at svare, men nu ved den sørgende, at du ønsker at være der for dem.

Denne type besked udtrykker både omsorg og forståelse uden at stille krav til den sørgende.

Når en kollega har mistet:

”Jeg hører, at du har mistet din mor. Det gør mig ondt, og jeg forestiller mig, at det må være svært. Du skal ikke tænke på arbejde nu – vi har din ryg og glæder os til at støtte dig, når du er klar til at vende tilbage.”

Tilpas altid formuleringen efter relationen og rollen – leder, kollega eller ven.

For mange er arbejdspladsen et anker. Det eneste, der føles normalt i en ellers ændret hverdag. Arbejdspladsen kan være den struktur og daglige støtte eller pause fra sorgen, alt efter hvordan man sørger og hvilken mestringsstrategi, den sørgende vælger.


Står du lige nu som leder til en sorgramt medarbejder, er der mange spørgsmål, der tårner sig op. Med stor sandsynlighed, har din virksomhed ikke en sorgpolitik, idet kun 7 % af danske virksomheder er det forundt (Dansk Erhverv, 2024). Derfor skal du selv navigere i en følelsesmæssig svær situation. Sammen om sorg hjælper ledere med at navigere i omstændighederne samt til at yde den hensigtsmæssige støtte til den sorgramte medarbejder, så du bevarer tilknytningen og forebygger fejl, ulykker, stress og i værste fald langtidssygemelding og opsigelse. Læs mere om sorgrådgivning til ledere og sorgrådgivning til sorgramte medarbejdere.


Kondolence ved bisættelse eller begravelse

Det kan være udfordrende at møde de efterladte ved en ceremoni. Nogle vælger at sige ”jeg kondolerer”, mens andre føler sig bedre tilpas med formuleringer som:

  • ”Det gør mig ondt, at du har mistet”

  • ”Sikke en smuk bisættelse – men hvor er jeg ked af, at du har mistet”

  • ”Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige – men jeg er her”

Nonverbal kondolence som et kram kan også være stærk støtte, når ord ikke rækker.

Hvad du bør undgå at sige

Selv velmente ord kan ramme forkert. Undgå bl.a.:

  • ”Tiden læger alle sår”

  • ”Det skal nok gå”

  • ”Hun var jo gammel”

  • ”Nu skal du bare holde dig i gang”

  • At sammenligne med din egen sorgoplevelse

Sorg er unik – det, der hjælper én, hjælper ikke nødvendigvis en anden.

Kondolence på arbejdspladsen – en del af sorghåndtering

Arbejdspladsen kan være en tryg base eller et pusterum for den sørgende. Men uden en sorgpolitik skal lederen ofte navigere alene i en følelsesmæssig svær situation.

Professionel sorgrådgivning kan hjælpe ledere og kollegaer med at yde den rette støtte og forebygge fejl, ulykker, stress og langtidssygemeldinger.

Opsummering – kondolence handler om nærvær og empati

At kondolere handler ikke kun om de første dage eller uger. Sorgen varer ofte længe, og fortsat støtte kan gøre en afgørende forskel. Din vigtigste opgave er at være nærværende, lyttende og empatisk – ikke at fixe sorgen.

Kontakt os for rådgivning om sorghåndtering, kurser for ledere og HR eller individuelle sorgforløb. Lær, hvordan du kan kondolere og støtte på en måde, der giver tryghed og styrker relationerne – både privat og professionelt.


Vil du vide mere?

Hos Sammen om sorg tilbyder vi 1:1 lederrådgivning, sorgstøttende samtaler til medarbejdere, workshops for ledere, HR og tillidsvalgte, foredrag og hjælp til udarbejdelse af sorgpolitik.

Anja Enggren

Sorgrådgiver og stresscoach for arbejdspladser og private

https://www.sammenomsorg.nu
Forrige
Forrige

Tab og sorg på arbejdspladsen