KOMPETENCEUDVIKLING
Når omsorg skal omsættes til handling
Når en medarbejder rammes af sorg, vil de fleste gerne hjælpe.
Men ledere, HR, tillidsvalgte og kollegaer kan stå med meget forskellige spørgsmål:
Hvad siger jeg? Hvad skal jeg spørge om? Hvilke hensyn er relevante? Hvordan taler vi om arbejdet? Hvad er min rolle – og hvornår skal andre involveres?
Gode rammer er vigtige. Men de mennesker, der skal bruge dem, skal også være klædt på til opgaven.
Jeg tilbyder oplæg, webinarer, workshops og kurser, der giver viden, et fælles sprog og konkrete handlemuligheder, når sorg rammer arbejdspladsen.
Indhold og format tilpasses jeres organisation, målgruppe og behov.
Hvem har brug for hvilke kompetencer?
-
LEDERE
Lederen står ofte tættest på medarbejderen og skal både kunne møde mennesket og håndtere arbejdssituationen.
Indhold kan blandt andet handle om den første kontakt, ledelsesstil, den omsorgsfulde samtale, arbejdsevne, fravær, tilbagevenden, arbejdsopgaver, opfølgning og de dilemmaer, der kan opstå undervejs.
Målet er ikke at gøre lederen til ekspert i sorg, men at gøre lederen tryggere i sin egen rolle.
-
HR, AMO OG NØGLEPERSONER
HR, arbejdsmiljøorganisationen og andre nøglepersoner kan spille en vigtig rolle i at støtte både medarbejderen og lederen og skabe sammenhæng på tværs af organisationen.
Indhold kan blandt andet handle om sorgens betydning for arbejdslivet, roller og ansvar, rådgivning af ledere, organisatoriske rammer, værktøjer og forankring.
-
TILLIDSVALGTE
Tillidsvalgte kan være en vigtig støtte for medarbejderen og samtidig fungere som bindeled mellem medarbejder, leder og organisation.
Indhold kan blandt andet handle om samtalen, social støtte, egne grænser, rollen som bisidder og mulighederne for at bringe sorghåndtering ind i organisationens fælles praksis.
-
MEDARBEJDERE OG KOLLEGAER
Kollegaerne er en vigtig del af den sociale støtte omkring et menneske i sorg.
Et oplæg eller webinar kan give medarbejderne et fælles sprog, mindske berøringsangsten og gøre det lettere at vide, hvad man kan sige og gøre – også når der er gået noget tid.
OPLÆG, WEBINAR, WORKSHOPS OG KURSER
Fra oplæg til længere kompetenceforløb
OPLÆG
Inspiration og fælles viden, der sætter sorg på dagsordenen og skaber et fælles sprog.
Kan fx bruges på temadage, personalemøder, konferencer eller som del af en større indsats.
WEBINAR
Et tilgængeligt format, når mange medarbejdere eller ledere skal have fælles viden på tværs af lokationer.
Kan kombineres med dialog og spørgsmål.
WORKSHOP
Når deltagerne skal arbejde aktivt med cases, dilemmaer, samtaler eller organisationens egen praksis.
KURSUS ELLER KOMPETENCEFORLØB
Når udvalgte medarbejdere skal have mere dybdegående viden og konkrete værktøjer og kunne fungere som interne ressourcer.
BLIV INTERN RESSOURCE I SORGHÅNDTERING
Fra viden til egen praksis
Jeg tror ikke på kompetenceudvikling, der stopper, når oplægget eller kurset er slut.
Deltagerne skal kunne omsætte den nye viden til deres egen rolle og den virkelighed, de står i.
Derfor arbejder jeg praksisnært med situationer, dilemmaer, samtaler og værktøjer, som deltagerne kan genkende fra deres egen arbejdsdag.
Målet er, at organisationen selv bliver bedre i stand til at handle, når sorg rammer.
BYGGESTEN AF KOMPETENCER
Hvad kan et forløb handle om?
Sorgens betydning for mennesket og arbejdslivet
sorgreaktioner, arbejdsevne og belastning
den første kontakt og den omsorgsfulde samtale
fravær, kontakt og tilknytning til arbejdsfællesskabet
tilbagevenden, arbejdsopgaver og løbende justering
kollegaernes rolle og social støtte
roller, ansvar og organisatoriske rammer
konkrete værktøjer til praksis
Indholdet sammensættes efter målgruppe, formål og den organisatoriske sammenhæng.
Hvad andre siger…
Kurset bidrog til egen udvikling, samt at jeg nu kan stille mig til rådighed med teorier arbejdsmæssigt. Underviser var indlevende, havde stor viden og udviste stor respekt. Jeg anbefaler kurset, fordi det gør en forskel for mennesket og for bundlinjen.
— Martin Pedersen, Salgschef
Jeg arbejder i HR og ser et behov for at forbedre håndteringen og en større åbenhed. Jeg satte pris på værktøjerne og den personlige handlingsplan, vi udfyldte under hele kurset. Jeg værdsatte underviserens dygtige, behagelige og meget vidende facon. Jeg anbefaler bestemt kurset til andre.
— Pernille Birk, Arbejdsmiljøkonsulent, RUC
Vil I styrke mere end kompetencerne?
Kompetenceudvikling kan stå alene, men kan også være en del af en bredere indsats.
Hvis I samtidig ønsker at undersøge jeres eksisterende praksis, tydeliggøre roller og ansvar, udvikle fælles rammer eller implementere en sorgpolitik, kan vi se på organisationens samlede sorghåndtering.
HVAD HAR I BRUG FOR?
Lad os tage udgangspunkt i jeres organisation
I behøver ikke på forhånd vide, om den rigtige løsning er et oplæg, et webinar, en workshop eller et længere kompetenceforløb.
Fortæl mig, hvem I ønsker at klæde på, og hvad I gerne vil kunne gøre bedre bagefter. Så kan vi tage udgangspunkt i det.